Historie

Ryomgård

Ryomgård med i dag ca 2500 indbyggere kaldes Djurslands Midtpunkt, og det gælder ikke blot byens geografiske beliggenhed.

Igennem mange år har byen været det trafikale knudepunkt på Djursland. Det var her, Randers-Grenå-banen og Århus-Grenå-banen mødtes, og herfra udgik privatbanen til Gjerrild på Norddjursland.

Ryomgård hører til Marie Magdalene sogn, og landsbyen Marie Magdalene med den berømte kirke kan føres meget længere tilbage i tiden end Ryomgård.

Den nuværende kirke, som afløste en ældre kirke, er fra ca 1450.

Den blev ikke genopbygget, og byen udgik med virkning fra 1644 fra den offentlige registrering.Den nuværende hovedbygning er opført af Jørgen Kruse i 1643.Ældst er stalden fra 1635.

I begyndelsen af 1800-tallet blev der fra Ryomgård hovedgård udstykket en række proprietærgårde: Ny Ryomgård, Frederikslund, Kragelund, Margrethelund og Marienhoff, og herfra blev der ca 100 år senere udstykket en lang række statshusmandsbrug.

Der blev efterhånden opført flere bygninger i forbindelse med gården, bl. a. et bomhus, hvor man skulle betale en afgift for at komme over vådområdet til Mesballe, og der kom også en vindmølle og et teglværk, men vi skal helt frem til 1876, før byen Ryomgård genopstod i forbindelse med anlægget af jernbanerne.

Nu blev der opført en stationsbygning med tilhørende funktionærboliger. Der blev bl.a. også opført et hotel med tilhørende købmandshandel og et mejeri.

Den blev ikke genopbygget, og byen udgik med virkning fra 1644 fra den offentlige registrering.Den nuværende hovedbygning er opført af Jørgen Kruse i 1643.Ældst er stalden fra 1635.

I begyndelsen af 1800-tallet blev der fra Ryomgård hovedgård udstykket en række proprietærgårde: Ny Ryomgård, Frederikslund, Kragelund, Margrethelund og Marienhoff, og herfra blev der ca 100 år senere udstykket en lang række statshusmandsbrug.

Der blev efterhånden opført flere bygninger i forbindelse med gården, bl. a. et bomhus, hvor man skulle betale en afgift for at komme over vådområdet til Mesballe, og der kom også en vindmølle og et teglværk, men vi skal helt frem til 1876, før byen Ryomgård genopstod i forbindelse med anlægget af jernbanerne.

Nu blev der opført en stationsbygning med tilhørende funktionærboliger. Der blev bl.a. også opført et hotel med tilhørende købmandshandel og et mejeri.

Efter 1902 kom der mere gang i byen. I 1911 kom Gjerrildbanen, der eksisterede indtil 1956, og banen er nu blevet til en meget brugt vandresti langs den smukke Vallum sø.

Det betød meget for byen og dens udvikling, at der i 1913 kom en privat realskole, hvortil der kom elever med toget fra store dele af det centrale Djursland.

I 1913 kom der et kartoffeltørreri, hvis bygninger senere blev brugt til en ægeksportvirksomhed og senere igen til Jiffy Pot med produktion af urtepotter.

I 1916 kom der et cikorietørreri, hvis bygning senere blev til cementtagstensfabrik. Efterhånden kom der en lang række forskellige forretninger, og det, der nu er den gl. bydel, blev fuldt udbygget med boliger.

Der blev indrettet kommunekontor på Nygade og flere pengeinstitutter.

Nyere tid

I slutningen af 30’erne blev der bygget et alderdomshjem, og sognets gl. skole ved Marie Magdalene kirke blev i 1938 afløst af en moderne og smukt beliggende skole ved Vestergade, der allerede i 1971 efter den første kommunalreform blev afløst af Marienhoffskolen.

I tilknytning hertil er der anlagt et moderne stadion med tilhørende idrætshal og klubhus. Der er bygget børnehaver ved Poppelvej og Ndr. Ringvej, og i 1976 blev der ved Ndr. Ringvej bygget et moderne plejehjem, det nuværende ældrecenter Ringparken.

I tiden fra slutningen af 50’erne har Ryomgård gennemgået en meget omfattende udvikling. Der er kommet nye store boligområder vest, nord og øst for den gl. bydel, og byens mange industriforetagender er samlet i et industrikvarter syd for byen.

I tidens løb fik Ryomgård en lang række foreninger. Nogle er nedlagt, og mange andre er kommet til.

Blandt de nuværende foreninger kan nævnes erhvervsforeningen, musikforeningen, idrætsforeningen og pensionistforeningen. Der kan i øvrigt henvises til Jens E. Mehlsens bog Rundt om Ryom fra 1992.

(Billedet af Ryomgaard Station er venligst udlånt af Hr. Jens E. Mehlsen)